Museerne

Morsø Lokalhistoriske Arkiv

Morsø Lokalhistoriske Arkiv finder du i Det gamle Dueholm Mejeri, med indgang fra parkeringspladsen mod Munkegade

Arkivet er åbent tirsdag og torsdag kl. 13-16. 

På lokalhistorisk arkiv kan du finde oplysninger om privatpersoner, foreninger, virksomheder mv. fra hele øen. Arkivet modtager og arkiverer protokoller, fotos og andre arkivalier til glæde for lokalhistorikere, slægtsforskere eller borgere, som blot er interesseret i at finde oplysninger om deres hus, slægtninge eller andet.

På arkivet vil der i åbningstiden være bemanding til at hjælpe dig med din forespørgsel, ligesom du er velkommen til at kontakte arkivet udenfor åbningstid. Vi kan ikke foretage tilbundsgående undersøgelser for vores gæster, men stiller arkiverne til rådighed og hjælper gerne med gode råd til, hvordan man bedst søger svar på sine spørgsmål.

Det er en fordel at kontakte arkivet på mail eller telefonisk forud for et besøg, da vi så har mulighed for at finde materialer frem på forhånd.

Arkivet modtager gerne arkivalier og billeder fra Mors. Kig forbi arkivet i åbningstiden, eller send os en mail med beskrivelse af jeres billeder og arkivalier. Læs gerne følgende i forbindelse med aflevering af billeder: Aflevering af billeder til arkivet

 

Kontakt:

Morsø Lokalhistoriske Arkiv
Munkegade 22 (Postadresse: Dueholmgade 9, 7900 Nykøbing Mors)
7900 Nykøbing Mors
Tlf.: 97723421 (Museum Mors)
Mail: anne.heide@museummors.dk