Guidede ture, fossiljagter og foredrag

Rundvisning og foredrag

 

Museum Mors tilbyder rundvisninger for små og store grupper på museets tre afdelinger. Rundvisninger for skoler findes under Skoletjenesten.

Der er standard rundvisninger på alle museets afdelinger, men museets rundvisere kan også tilrette rundvisningen efter jeres specifikke ønsker, hvis det er aftalt på forhånd. Så fortæl gerne ved bestilling af rundvisning, om I har særlige ønsker. Af pladshensyn, så alle får en god oplevelse, kan der maks. være 25 personer i én gruppe. Er man flere i gruppen, skal der derfor købes ekstra guides.

Vi åbner gerne uden for almindelig åbningstid på alle afdelinger for grupper, der betaler for rundvisning.

En rundvisning varer ca. 1 time. (Yderligere tid kan arrangeres - spørg ved bestilling.)

Husk at der stadig skal indløses normal entré til museet, selvom man køber en rundvisning.

Museets faglige stab afholder også gerne foredrag ud af huset. Her aftales prisen alt efter tema og forberedelsestid.

Minimumprisen for et foredrag er 700 kr. på hverdage før klokken 16.00 og 1000 kr. i weekenden og på hverdage efter klokken 16.00. Bestilling af foredrag skal ske direkte til og efter aftale med den pågældende museumsinspektør.

 

Priser og bestilling på rundvisninger

Introduktion, 30 min. kr. 400
Introduktion, 30 min. (efter kl. 16 og på weekend-/helligdage) kr. 700
Rundvisning, pr. 25 personer  kr. 700
Rundvisning, pr. 25 personer (efter kl. 16 og på weekend-/helligdage) kr. 1000

 

Bestilling af rundvisning 

Alle rundvisninger bestilles ved at sende en mail til: booking@museummors.dk

Oplys venligst i emnefeltet, hvilken afdeling henvendelsen drejer sig om.

VI GØR VENLIGST OPMÆRKSOM PÅ, AT AFBESTILLING AF BOOKEDE RUNDVISNINGER OG FOREDRAG SKAL SKE  SENEST 24 TIMER FØR DET PLANLAGTE TIDSPUNKT. HVIS IKKE FORBEHOLDER MUSEET SIG RETTEN TIL AT SENDE EN FAKTURA PÅ DET AFTALTE BELØB.