Kalender

2021

23. september - 23. september

Folk-koncert på Støberimuseet

I de historiske rammer på det gamle Morsø Jernstøberi byder vi den 23. september klokken 19.30 på en skøn koncert med den fynske folk-duo Lunau & Sund. De to dygtige musikere og sangere beskriver deres musikgenre som Nordicana, der er en blanding af den nordiske vise- og sangskrivningstradition mixet med folk og Americana. Teksterne er dansksprogede og gennemsyret af eftertænksom nordisk melankoli. Det er kort sagt det perfekte musik til det efterår, vi snart bevæger os ind i. Peter Sund og Trine Lunau har indtil videre udgivet fem albums og har blandt andet ligget på dansktoplisten i flere uger med nummeret "Medvind" fra deres forrige album. I 2018 gav duoen en dejlig koncert på Skarregaard, og museet er glad for at kunne invitere dem til Mors igen, denne gang i nye, men lige så historiske rammer. Koncerten med Lunau & Sund er støttet af "Puljen til kunstneriske sommeraktiviteter 2021" under Kulturministeriet, og vi kan derfor tilbyde billetter til blot 50 kr. Billetprisen inkluderer en øl eller en sodavand. Koncerten varer godt og vel en times tid. Billetter skal købes i forsalg på Dueholm Kloster eller på nedenstående link (netgebyr på 10 kr.). Læs mere om bandet på dette link: http://www.lunau-sund.dk/

Køb billet her
18. oktober - 21. oktober

Bålhygge på Skarregaard i efterårsferien

Skarregaards bålhus og legeplads tager imod de første fire dage i efterårsferien. Vi bager snobrød over den åbne ild. Gratis adgang. NB: Resten af gården er lukket i efterårsferien.

18. oktober - 22. oktober

Fossiljagter i efterårsferien

Tag med på guidet fossiljagt alle hverdage klokken 11.00 i efterårsferien. Museet kan ikke garantere en fossilhammer til alle deltagere, da vi kun har et begrænset antal, så man må meget gerne tage en sløv kniv eller en murerhammer med til turen. Husk desuden gummistøvler i tilfælde af regnvejr!

18. oktober - 22. oktober

Gys i den gamle fabrik - Halloweenuge på Støberimuseet

Støberimuseet omdannes til Nykøbings mest uhyggelige hus. Det gamle jernstøberi er hjemsøgt og bag kakkelovne, kaminer og komfurer lurer zombier og genfærd. Den 22. oktober bliver det ekstra uhyggeligt, når museet sammen med Morsø Kompetencecenter levendegør museet. Tør du træde ind?

13. november - 14. november

Julemarked på Skarregaard

Nordvestjyllands hyggeligste julemarked vender tilbage efter coronaaflysningen i 2020. Vi juler maksimalt igennem begge dage fra 10-16.