Støtte til fornyelse af tidsstien

01. april 2019

Det var en glad museumsdirektør, der den 26. marts modtog en check på 10.000 kr. fra Feriepartners Oplevelsespulje. Pengene skal bruges på en fornyelse af de skilte, der gør de besøgende klogere, når de bevæger sig hen ad den smukke tidssti mellem to af museets afdelinger, Skarregaard og Fossil-og Molermuseet. På de nye skilte, der i modsætning til de gamle vil blive oversat til engelsk af hensyn til turister, kan man læse om de kulturhistoriske og geologiske spor i landskabet. Museet siger tusind tak til Feriepartner.
På billedet er det Jan Pedersen fra Feriepartner og museumsdirektør Anders Have Espersen, Museum Mors. Checken blev overrakt i museets store, flotte sommerhus, der naturligvis udlejes gennem Feriepartner.