Strandsten- og fossiltur på stranden ved Lodbjerg Fyr

13. juli 2020

Strandsten- og fossiltur på stranden ved Lodbjerg Fyr

I anledning af Sommer i Vores Natur, arrangerer Nationalpark Thy i samarbejde med Fossil- og Molermuseet, Museum Mors, en spændende tur til Sorte Næse ved Lodbjerg.

-Tidspunkter: onsdag d. 15/7 og onsdag d. 5/8 kl. 12-15

-Mødested: Lodbjerg Fyr kl. 12.00

-Guide: Museumsinspektør, geolog Jan Audun Rasmussen, Museum Mors

-Tilmelding til: e-mail angwo@danmarksnationalparker.dk

-Rutelængde: ca. 4 km i kuperet terræn.

-Husk: Fodtøj egnet til vandring samt tøj svarende til vejrudsigten. Medbring også eventuelt drikkevarer og kiks eller mad.

På turen vil vi kigge på de flotte strandsten, klitter og fossiler, der findes ved Lodbjerg Fyr og Sorte Næse (også kaldet Sorte Mand) og snakke om, hvordan man kan bestemme dem, deres dannelse og aldre.

Der vil være mulighed for at låne en 10x geologlup.