Vores Nordjylland - Hvad er Nordjylland for dig?

27. februar 2020

Med fotoprojektet ”Vores Nordjylland” sætter museumssammenslutningen Kulturarv Nord i 2020 fokus på ligheder og forskelle i den nordjyske identitet. Sammen med ni nordjyske kulturhistoriske museer inviteres en række helt almindelige borgere i hele Nordjylland til at reflektere over ’det nordjyske’ gennem en kameralinse. Hvert deltagende museum udvælger syv personer i forskellige aldre og beskæftigelser i forskellige dele af de nordjyske kommuner. Hvis man er interesseret i at deltage, kan man henvende sig til det statsanerkendte kulturhistoriske museum i sin kommune.

I forbindelse med projekt ”Vores Nordjylland” er der oprettet en Facebookside og en Instagram-konto. Med hashtagget #voresnordjylland2020 indbydes alle nordjyder og danskere i det hele taget til at dele ord og billeder på Facebook og Instagram med deres synsvinkler på hvad der er særligt nordjysk. Vær med til at fortælle om Nordjylland og hvem nordjyder er.

Museernes udvalgte personers billeder og tanker indsamles af Kulturarv Nord og præsenteres i en vandrefotoudstilling, der har premiere på Kulturmødet Mors den 20. august 2020. Vandreudstillingen vises efterfølgende i hovedbyerne i de deltagende museers respektive hjemkommuner i 2020-2021.

Følg med og læs mere om projektet på Facebook og Instagram, hvor der fortælles om projektets forløb undervejs.

Projektet ”Vores Nordjylland” er støttet af Region Nordjyllands Kulturpuljen 2019.

De deltagende museer fra Kulturarv Nord:

Limfjordsmuseet | Læsø Museum | Museum Mors | Museum Moss | Museum Thy | Nordjyllands Historiske Museum | Nordjyllands Kystmuseum | Vendsyssel Historiske Museum | Vesthimmerlands Museum

 Links:

Facebook: https://www.facebook.com/voresnordjylland2020/

Instagram: @voresnordjylland2020

Hvis du er interesseret i at høre mere om projektet kan du kontakte Museum Mors her:
Museum Mors: Mette Kvist: mnk@museummors.dk

Kontakt til projektets tovholdere:

Jake Hubert Gardiner, museumsinspektør, Limfjordsmuseet. E-mail: jake@limfjordsmuseet.dk tlf.: 31 75 64 23

Mette Kvist, museumsinspektør, Museum Mors. E-mail: mnk@museumsmors.dk tlf.: 42 14 97 93