Skoletjeneste

Tematiske rundvisninger for 0.-4. kl.

Det gamle legetøj

Vi kigger indenfor i legetøjsudstillingen og taler om leg og legetøj før og nu.

Varighed: ca. 60 minutter.

Sagn og eventyr fra Mors

Mors er fyldt med fantastiske historier om ellefolk, nisser og trolde. Hør alle de spændende historier.

Varighed: ca. 60 minutter.

Moleret på Mors

Besøg Fossil- og Molermuseet og få historien om den helt unikke lerart fra Limfjordsområdet og se de fantastiske fossiler, der gemmer sig i det. Kombiner besøget med en fossiljagt.

Ridderen fra Vejerslevgaard.

Få historien om drengen Niels, som bor på Dueholm Kloster. Fortælling og rundvisning.

Varighed: ca. 60 minutter.

Aksel fra Jante

Med afsæt i forfatteren Aksel Sandemoses barndom går vi en tur i det "gamle" Nykøbing.

Varighed: ca. 60 minutter.

Byens børn

Vi går en tur i Nykøbing og taler undervejs om børneliv i gamle dage.

Varighed: 60 minutter.

N.A. Christensens Jernstøberi

Besøg Dansk Støberimuseum og hør historien om jernstøber Niels Andreas Christensen og hans store fabrik, der fik kæmpe betydning for Nykøbings udvikling.

Varighed: ca. 60 minutter.

Besættelsestiden set med barnets øjne

Hvordan oplevede børnene besættelsestiden. Det taler vi om og går en tur på det gamle museum, hvor vi finder spor fra besættelsens tid.

Varighed: ca. 60 minutter.

Fra lerpotte til jerngryde

Når vi laver mad over ilden eller på komfuret har vi brug for en gryde. Vi ser på, hvordan pottekonerne i gamle dage lavede potter, og hvorfor det var bedst at lave potter i jern.

Varighed: ca. 60 minutter.

Kan suppleres med potteværkstedet, hvor eleverne laver deres egen lerpotte.

Bolden ruller - fodbold på Mors

Museet har inviteret alle skoler på Mors til at arbejde med emnet "Fodbold". Resultatet bliver en lille udstilling i skoletjenestens lokaler, der vises samtidig med museets store særudstilling om emnet, der åbner i foråret 2021. Har man lyst til at deltage, er man velkommen til at kontakte kunst- og kulturformidler Mette Elimar Jensen på mette.jensen@museummors.dk.