Find Foråret, Naturen i marts
04. marts - 04. marts 2025 Tirsdag 16.15-18.00Foråret er på vej. Kom med når vi kigger efter de første forårstegn og laver bål med varm forårssuppe på Smørdalsvej 22 i Ljørslev.
"Find Foråret" omhandler 20 arter, som forskere fra Naturhistorisk Museum i København gerne vil have hjælp til at vide, hvornår de dukker op. Forskerne har fulgt disse arter i flere år, for at studere om klimaforandringerne giver en forandring i naturen. Kom og hør hvorfor dette er interessant og hjælp forskerne.
Et samarbejde mellem Morsø Naturklub og Museum Mors Naturhistoriske afdeling, Fossil- og Molermuseet, hvor vi kigger på forårstegn.
Morsø Naturklub laver en omgang forårssuppe, så alle kan holde varmen. Mest for børn, gerne ifølge med voksne.
Gratis arrangement. Find Foråret er støttet af 15. Juli Fonden.