Ridderskolen på Dueholm Kloster
07. februar - 15. februar 2026Lav dit eget sværd og bliv klogere på Johanniterne fra Dueholm Kloster!
Vinterferien på Dueholm Kloster bliver en uforglemmelig oplevelse for både børn og voksne. I Ridderskolen lærer deltagerne ikke bare at forme deres egne sværd, men også om riddere, historie og den ærefulde kampkunst. Derefter vil de små riddere kunne svinge sværdet derhjemme, og bære det med stolthed, da de har fundet ud af, hvad det vil sige at være en sand ridder 
Og eventyret slutter ikke, når vinterferien er forbi. Sværdet, som bliver skabt på Dueholm Kloster, gemmer på en helt særlig profeti. Når sommeren kommer, og vinteren er glemt, vil Munkehaven åbne sig for den værdige ridder. Her vil han eller hun kunne tage sit sværd med og slippe fantasien løs på kamppladsen. Her skal sværdet tages i brug igen, og der skal dystes, kæmpes og leges, endnu engang i historiske omgivelser, denne gang under åben himmel! 
Entré er gratis for børn - med Funcard kan de tage deres forældre med, som sparer en 20'er! Rabatten gælder kun ved køb i butik!
Køb billet til Dueholm Kloster