Dueholm Kloster – fra munkekloster til museum
Dueholm Kloster har en lang og broget historie, der går helt tilbage til før 1371, hvor johanniterordenen grundlagde klosteret. Ordenen oprettede klostre rundt om i Europa for at samle midler til korstogene – og hospitalerne var en god indtægtskilde. Dueholm blev det sjette johanniterkloster i Danmark, og det lå godt – midt i Limfjorden og med udsigt til både handel og historie.
Ved reformationen i 1536 blev klostrenes ejendomme overtaget af Kronen, og Dueholm var blandt de sidste steder, hvor reformationen slog igennem. Munkene fik lov til at blive boende, men nye medlemmer måtte ikke optages. Den sidste prior, Mester Jacob Jensen, døde i 1559 – og dermed sluttede klostertiden.
Efter reformationen blev Dueholm et kongeligt len og givet i pant til Niels Lange af Kong Christian III. Lensmanden skulle opkræve skat og stille soldater til rådighed – men bygningerne begyndte at forfalde. Det blev ikke bedre, da tyske tropper i 1627 brugte træværket som brænde, og senere, i 1657, blev stedet igen besat – denne gang af svenskerne. Krigene tærede på Kronens midler, og i 1664 blev Dueholm solgt til Poul von Klingenberg fra Højriis Slot.
I 1752 begyndte en mere rolig tid, da Anders Christensen Tøttrup – godsets forvalter gennem 20 år – købte herregården. Fire generationer af Tøttrup-slægten udvidede og forbedrede stedet, men i 1845 var det slut. Resten af århundredet bød på mange ejerskifter, og i 1898 var der kun gårdspladsen, haven og lidt eng tilbage. Der var endda planer om at rive hovedbygningen ned.
Men heldigvis kom Morslands Historiske Museum ind i billedet. Museet, der blev oprettet i 1901, manglede lokaler, og i 1908 faldt blikket på Dueholm. Med støtte fra finansloven og Nykøbing Kommune blev hovedbygningen købt, og den 24. oktober 1909 åbnede museet for første gang dørene på Dueholm Kloster.
Siden da har museet erhvervet de omkringliggende bygninger, som i dag bruges til udstillinger. I 2015 skiftede museet navn til det mere nutidige Museum Mors – men historien lever videre i væggene, og du kan stadig mærke klosterets ånd, når du træder ind.
