Fiske Fossil

Fantastisk fund i molergraven

08. august - 2025

Nogle gange er det ekstra sjovt at være på fossiljagt i molergraven. Dette flotte fiskefossil dukkede op af jorden under en af sommerens mange fossiljagter.


Her står Deven og hendes far fra Fyn, som d. 30. juli var med på den guidede fossiljagt på Fossil- og Molermuseet. I den forbindelse præsenterede de os for dette flotte eksemplar af en halv skægfisk, som de dagen før fandt på egen hånd i moleret i vores molergrav.
En del har måske allerede set det flotte fossil, da det gik viralt efter et opslag på Vestjysk Stenklub. At det blev hurtigt udbredt på de sociale medier, kan vi i den grad godt forstå. Det er virkelig et superflot fund.
Vi siger tusind tak til Deven og hendes far for besøget, og for at vi måtte tage et kig på det smukke fossil.
Sommerens fossiljagter har været en succes. Vi glæder os til at åbne op for fossiljagter igen til efterårsferien i uge 42. Allerede nu kan man booke billet!
Køb billet til guidet fossiljagt
vandmaerke vandmaerke