
Ny medarbejder på museet: Velkommen til Jeppe
07. februar - 2025I efteråret 2024 måtte vi desværre sige farvel til museumsinspektør Caroline Andsager Højland. Men mandag den 3. februar kunne museet langt om længe byde velkommen til museets nye inspektør, Jeppe Dalsgaard Bæk.
Jeppe kommer fra en stilling som informationsspecialist på Det Kongelige Bibliotek i Aarhus. Han er uddannet i historie og kulturarvsformidling fra Aalborg Universitet og nok så vigtigt: Jeppe tilbragte sin studiepraktik på Museum Mors, hvor han i fire måneder ”satte lyd” til udstillingerne på Støberimuseet. Siden valgte Jeppe at skrive speciale om støberiarbejdernes bosætning i Nykøbing. Det er således en ny museumsinspektør, der trods sin unge alder, allerede har masser af viden om Morsø Jernstøberi og Nykøbing, som vi har fået ”tilbage” på museet.
Vi er alle glade for at have fået Jeppe tilbage på Museum Mors.