Bliv frivillig på Museum Mors
På Museum Mors sætter vi stor pris på de gode, skønne frivillige, vi allerede har, men... vi kunne godt bruge endnu flere!
Museets frivillige er i øjeblikket hovedsageligt beskæftiget på Morsø Lokalhistorisk Arkiv og i museumsbutikkerne, hvor de alle yder en kæmpe indsats. Desuden har vi frivillige til at hjælpe til i forbindelse med det store julemarked på Støberitorvet.
Vi er samtidig i fuld gang med at opbygge et korps af formidlingsfrivillige, der har lyst til at være en del af eksempelvis sommerferieaktiviteten Munkehaven eller måske har mod på at prøve kræfter som frivillige byvandringsguider, rundvisere i museets udstillinger eller guider på fossiljagter.
Har du grønne fingre eller hænderne skruet ordentlig på, kan du også hjælpe til med udenomsarealer og museets gamle bygninger, både i Nykøbing og på Nordmors.
Har du mod og lyst til at blive frivillig på Museum Mors, kan du kontakte museets frivillighedsansvarlige på nedenstående kontaktformular.
Museet har frivillighedskontrakter og en nedskrevet frivillighedspolitik, som du kan læse herunder. Her er også beskrevet, hvad der forventes af frivillige, og hvilke fordele og goder, museet tilbyder vores frivillige.
Læs museets frivilligpolitik her