Fossiljagt på egen hånd – tag hakken og gå på opdagelse
Har du lyst til selv at prøve lykken som fossiljæger? Ved Fossil- og Molermuseet kan du leje værktøj og gå på jagt i den nærliggende molergrav – helt på egen hånd. Og så er det bare med at flække sten og se, hvad der gemmer sig indeni.
Finder du noget spændende, kan du sammenligne dit fund med de mest almindelige fossiler på den store oversigtstavle, der hænger på museets ydervæg. Og hvis du er rigtig heldig, har du måske fundet et danekræ – et fund af national betydning!
Molergraven er åben året rundt og kan også besøges uden for museets åbningstid. Du kommer nemmest dertil ved at følge Skarrehagevej mod nord og dreje til venstre efter et par hundrede meter.
Vigtigt at vide
Færdsel i molergraven sker på eget ansvar, og der er tydelig skiltning, som viser, hvor man ikke må gå hen. Hvis du vil lede efter fossiler, er en hammer med flad side (f.eks. en murerhammer) eller en sløv kniv gode redskaber. Og hvis det regner, er gummistøvler en rigtig god idé.
I museets åbningstid kan du leje en hammer i museumsbutikken – og få et par gode råd med på vejen.
Herunder finder du gode råd til fossiljagten:
Information til fossiljægere